Jeg har en julefrokosthistorie fra en tidligere arbejdsplads, som jeg gerne vil dele med jer. Den vejer stadig tungt på mine skuldre og hjerte.
Det skete i 2012, hvor jeg var 23 år gammel og arbejdede for Tesla i København, mens det stadig var en lille biks med få biler. Dengang havde vi ikke mange elbiler på vejene endnj, så det føltes stort og vigtigt ar være med til at arbejde for grønnere køretøjer på daværende tidspunkt. Min chef, som var chef for Tesla i hele Norden, yndede at knipse af mig for at få min opmærksomhed. Det bad jeg ham venligst om at lade være med, men uden held. Han skubbede mig engang også ud på vejen efter at have drukket, men det er en anden historie – bare for at sige lidt om hans karakter.
Til julefrokost bliver han mere og mere fuld og begynder at kommentere mine bryster og figur som helhed. Jeg var eneste kvinde ud af i alt syv personer.
Vi ender på Mexibar på Nørrebro, hvor det går helt galt. Han fortæller, at jeg gør hans penis slap, fordi jeg ikke synes vi skal tale om mine bryster. En af værkstedsmedarbejderne spørger mig, hvorfor jeg ser helt forkert ud i hovedet, så jeg genfortæller, hvad chefen lige har sagt. Det bliver chefen meget sur over. Han tager sin drink, en helt fuld gin & tonic, og vælter indholdet over mit hoved. Derefter smadrer han glasset på mine fødder, så splinter og skår står mig om ørerne.
Jeg ryster. Jeg græder. Han går.
Ti minutter senere kommer han tilbage og siger, at jeg har gjort tilnærmelser og det var min skyld. Værkstedsmedarbejderne var lige ved at slå ham i gulvet, så han fortrak sig.
Jeg kom selvfølgelig aldrig tilbage på arbejdspladsen. Han blev senere forfremmet. Og mine egne forældre spurgte mig, hvad jeg dog “lavede ude med dem” og hvad jeg “mon havde haft på af tøj”, siden det kunne ske.
I dag gør det mig rasende.

























