Da jeg var 17 arbejdede jeg i et bowlingcenter hvor vi serverede til julefrokoster. Jeg hadede det fordi mændene generalt var så nærgående. En julefrokost var det 15-20 håndværkere, som fik den ide at stikke stegt medisterpølse i deres bukser og ud gennem lynlåsen, så det skulle minde om en stiv diller. Så mens jeg serverede sagde den ene fx “Hov hvad var nu det.?” Og fik mig til at kigge. Til stor morskab for alle. Og mens jeg så gik rundt og serverede sad de med de der stykker medisterpølser strittende ud af deres gylpe. Det var grænseoverskridende for mig. De syntes det var sindsygt sjovt. Og det føltes som om de syntes det var endnu sjovere fordi de kunne se hvor utilpas jeg var. Da deres julefrokost var slut blev flere af dem hængende og sagde de ville vente til jeg havde fri fra arbejde. Det endte med min chef måtte køre mig hjem, fordi hun reelt var bange for hvad de fulde håndværkere kunne finde på, hvis jeg selv gik hjem.

























