Julefrokost

Ahhh, julefrokosttiden…

Jeg mindes en julefrokost med min chef(som til dagligt nød at stille sig op bag mig og uhæmmet glo på min røv foran andre og indimellem klappe/klemme den), hvor han lagde hæftigt an på mig, rørte mig upassende og fulgte efter mig, når jeg gik væk.

Ind ad døren til baren kom der pludselig en mand, jeg kendte, som fejrede julefrokost med sine gamle soldaterkammerater.

Jeg gik selvfølgelig med hen til deres bord for at slippe for min chefs upassende tilnærmelser.

Soldater måtte kunne hjælpe mig, hvis det blev nødvendigt.

Efter lidt tid trækker manden mig op på sit skød, holder om mig og hviler indimellem sit ansigt mod mine bryster.

Jeg fornemmer tydeligt, at han også bruger mig som blær overfor sine kammerater.

Jeg går op i baren, hvor min chef hurtigt kommer hen til mig og råber: “Luder!”

Flere af mine kollegaer hørte det. Jeg følte mig ydmyget. Og rasende.

Men jeg gjorde ikke noget, fordi jeg havde brug for mit arbejde.

Efterfølgende på arbejde kom han ofte med stikpiller, som “Du har nok haft travlt i nat”, “Hvad hedder han nu…?” osv.

Foran alle.

Plot-twist: Manden, der kom ind ad døren i baren, havde lige været pædagog for mig i 3 år på et børnehjem – hvor han nød at kalde mig “Mørbrad”…

Jeg var 18 år til den julefrokost.
De var begge over 40 år.