Jeg blev i november 2021 udsat for en voldtægt i mit eget hjem, som jeg fik hjælp til at anmelde og gå rettens vej med. Hændelsen skete en morgen, hvor jeg sov meget tungt efter en nat i byen.
Jeg tager medicin mod depression, og hver aften tager jeg indsovningsmedicin, som virker ekstra sløvende, hvis jeg har drukket alkohol. Dette vidste gerningspersonen, som jeg havde bedt om, selv at lukke sig ud af min lejlighed den efterfølgende morgen. Jeg havde inviteret ham hjem til at sove på min sofa, da han havde svært ved at komme hjem efter byen. På trods af at jeg ikke var interesseret i ham, endte vi med at have meget kortvarigt sex, som hurtigt blev afbrudt. Herefter, påstod han i sin forklaring i retten, at han spurgte mig om vi skulle fortsætte, når vi vågnede. Dét var i hvert fald hans forklaring på, hvorfor han havde sex med mig nogle timer efter jeg var faldet i søvn. Da det skete kunne jeg fornemme at han ruskede i mig, men jeg ikke kunne hverken bevæge mig (jeg lå med ryggen til ham), åbne mine øjne eller sige noget. Jeg havde ingen anelse om, hvad der var sket. Jeg vågnede først da han vækkede mig for at ville låses ud af min dør. Da jeg rejste mig op, løb der sæd ned mellem mine ben.
I september 2022 var jeg i retten som vidne, og fik 10 dage efter at vide, at gerningspersonen var blevet frikendt på baggrund af, at jeg (i følge ham) havde givet samtykke inden vi sov, samt at jeg (i følge ham) var vågen og selv med på det hele. Derudover at en tilfældig retsmediciner havde skrevet i min rapport, at jeg burde have været ved fuld bevidsthed i forhold til effekten af min medicin, som ikke officielt er klassificeret som sovemedicin.
Jeg fik på intet tidspunkt mulighed for at forklarer, hvorfor jeg tager den medicin, jeg tager, og heller ikke hvordan den plejer at påvirke mig. Ej heller fik jeg lov til at få min egen læge/behandler til at uddybe baggrunden for min medicin og dens påvirkning på mig – eller for den sags skyld andre vidner, der kunne fortælle, hvordan de har oplevet mig efter alkolhol og medicin.
Et eller andet sted er jeg mest af alt uforstående overfor, at dommen skal falde på baggrund af en medicinsk vurdering, når sagen i bund og grund handlede om, at jeg sov under “sam”lejet.
I dag står jeg tilbage med en langtidssygemelding, forværret depression (som har krævet indlæggelse), social isolation samt ingen lyst til intimitet.

























