Forrige fredag på vej hjem, blev jeg af komplet fremmed mand revet ind i en opgang og forsøgt voldtaget.
Ødelæggende nok i sig selv! Men det eklatante svigt i fraværet af hjælp fra “velfærds”systemet har gjort ondt endnu værre.
Idag 10d efter redder privat sundhedsforsikring mig.
1-2 mdr ventetid til psykolog hos center for seksuelle overgreb på riget.
Henvisning til psykolog fra lægen omkring 20ugers ventetid.
Offerrådgivningen én samtale med en ikke psykolog.
Privat sundhedsforsikring 3t ventetid på sagsopstart og psykolog samtale inden for 1døgn.
Hos politiet – som jeg var til lang afhøring af sidste lørdag – “ligger sagen til fordeling af sagsbehandler” stadigvæk.
Ej heller fået den kontaktperson som lovet.
Den beskikkede advokat har ikke modtaget sagens bilag og ej blevet beskikket endnu!
Ressourcemangel er svaret.
Så her 10 dage efter overgrebet, har det system jeg – grundet min arbejdskadesag (som stadig ikke er afsluttet!!) – nærmest ingen tillid havde til. Formået at bekræfte mine frygtede aner. Følelsen af svigt og værdigløshed!
AT SKULLE BRUGE RESSOURCER PÅ AT FÅ HJÆLP ISTEDET FOR BEABEJDELSEN AF OVERGREBET!
Systemet er udhulet. Denne gang får I ikke lov at knuse mig imens jeg holder kæft. I svigter jeres borgere. I svigter mig!

























