1. Oplevelse

Da jeg gik i 7. klasse og var 14 år, der gik jeg en tur med min hund og en datter af min mors veninde, som er 3 år yngre end mig. Og så var der en mand, der cyklede forbi os på stien og stod af længere henne. Jeg troede, at han stod af for at tisse og for at give ham lidt privatliv, bad jeg hende jeg gik med om, at vi gik tilbage igen og så stod han op på cyklen igen og cyklede forbi os og stod af igen længere nede af stien og “tissede” igen. Da vi så kom hen til ham, så vendte han sig om og ornanerede foran os.
Jeg husker afskyden og frygten sole klart. Jeg lagde en hånd på ryggen af hende jeg gik med, som for at signalere, at nu går vi lige lidt hurtigere forbi.
Jeg tænkte hurtigt og begyndte at lave sjov med (som defensiv mekanisme), at han var da godt nok dårlig til at tisse.
Det tror jeg reddede lidt for hende jeg gik med, men jeg er stadig ramt den dag i dag, når jeg går på diverse stier (selv i højlys dag)….

Da jeg gik i 3. klasse, var jeg tilflytter i en lille jysk flække og jeg gik former tidligere end de andre piger, der holdte sig slanke med håndbold.
Så en af drengene, som jo som en efter rationalisering har været fascineret eller noget, uden at vide hvordan han kunne have ageret bedre.. Han stjal mit penalhus og holdte det oppe i luften (jeg er og har altid været lav) og så ændrede han position, hver gang jeg prøvede at få fat i det. Og til sidst holdte han det foran sit skridt og ændrede det hurtigt, som om han håbede at jeg tog fat i hans skridt i farten. Hvilket jeg ikke gjorde. Men kan huske skammen og hjælpeløsheden.