Anonym

Bus 250 i København var indtil for nyligt indrettet sådan, at der var et sæde foran til venstre, som ikke kunne ses af hverken chaufføren eller dem bag i bussen. Jeg tager bussen en aften, og en mand sætter sig straks lige ved siden af mig. Efter et par minutter, hvor han rykker tættere og tættere på, og jeg efterhånden trykker mig op mod vinduet, er hele hans lår i berøring med mit. Han sidder og spiser nogle pistacienødder, og hans næste skridt er at tilbyde mig dem, mens han bliver ved med at mase mig op mod ruden. Jeg bliver edderspændt rasende og rejser mig hurtigt op og siger meget højt “Jeg skal ud”. Manden bliver så forbløffet, at han lader mig gå, og jeg gemmer mig bagerst i bussen, til jeg skal af. Det var sindssygt ubehageligt, fordi jeg var fanget, og ingen kunne se, hvad der foregik. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han valgte det sæde med vilje, fordi han vidste, at han der kunne gøre, hvad der passede ham. Havde han fået fat i nogen, der ikke kunne sætte grænser, var det nok gået meget værre. Har efterfølgende holdt mig langt fra den type sæder i busser.