Sundhedssystemet

Jeg har to kroniske autoimmune sygdomme. Den første fik jeg da jeg var i starten af tyverne. Da jeg tog til læge med symptomerne, sagde min læge at jeg bare var tyk (ikke at der er vigtigt, men vejede 80 kg og var 174 cm høj) og at jeg nok var deprimeret fordi det jo er svært at være ung kvinde på kontanthjælp uden venner i byen (studerede, arbejdede og havde venner). Med anden kroniske sygdom havde jeg symptomer i 4 år før jeg fik diagnosen. Der sagde to forskellige mandlige læger at jeg ikke var syg, jeg var bare overfølsom, mærkede for meget efter eller var lidt stresset. “Det er klart man mærker noget hvis man hele tiden mærker efter”. Jeg var også hos en mandlig gynækolog for at blive undersøgt for PCOS. Han skældte mig ud for at være vegetar, sagde jeg spiste for mange grøntsager og at det var min egen skyld at jeg havde fået min (arvelige) kroniske sygdom fordi jeg var tyk. Da han scannede mig indvendigt, skældte han mig igen ud for at være tyk og sagde at jeg bare bare skulle tage mig sammen.
Jeg har også adskillige oplevelser med at læger ikke tror på mig, når jeg beskriver mit smerteniveau. Den ene sagde at jeg skulle overvejede om det var funktionelt og arbejde med mindfulness – på trods af at kroniske smerter er en del af min ene diagnosticerede kroniske sygdom.