Jeg har gået i 10år med on/off voldsomme mavesmerter og dertilhørende pludselige toiletbesøg.
Blevet undersøgt i hoved og røv, med “almindelige” undersøgelser og blevet fejet af med at det måtte være psykisk…indtil jeg til sidst insisterede på en særlig scanning(ift udredning). Det viste sig at jeg har en tarmsygdom og endda særlig svær grad – OG jeg kan få medicin for den. Smerter og symptomer er nu næsten væk. Det er anden gang i mit liv at smerter er blevet negligeret som noget psykisk(stress, ængstelighed, sårbarhed).
Det påvirker min tillid til egen krop og psyke, fordi der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved det man oplever og mærker. Jeg er fucking rasende over det!
Og skal vi så ikke også lige snakke om, fucking seje fysioterapeuter/osteopater også kan være, som anerkender og mærker på kroppen og finder FYSISKE sammenhænge ift ex. mavesmerter som ellers kan fejes af bordet som funktionelle. Skævheder, spændinger m.m som kan behandles istedet for medicineres eller affejes som noget du føler eller at det er oppe i ens hovede. Nej. Det er faktisk en nerve i klemme, dårligt blodgennemstrømningen m.m.

























