Marie

To af de oplevelser, der lige popper op blandt UTALLIGE:
1. jeg er på vej hjem fra arbejde på cykel. Nogle mænd dytter af mig og pifter ud af vinduet, da de er lige ud for mig. Jeg kører i mine egne tanker og bliver først vildt forskrækket, dernæst ubehageligt selvbevidst og så ekstrem vred over denne forskrækkelse og uønskede selvbevidsthed (at blive tvunget til at se sig selv udefra, blive bevidst om sit udseende / påklædning etc) og for første gang – jeg har som de fleste kvinder oplevet dette og lignende ofte – reagerer jeg instinktivt med en fuckfinger. Et sekund eller to føler jeg stadig vreden og styrken over at give sexismen fingren. Men lynhurtigt kommer frygten, da bilen ser ud til at vende om, mit hjerte hamrer og jeg bliver ildrød i hovedet pga. forbipasserendes blikke. Jeg drejer væk fra hovedvejen og tager en anden rute hjem, meget påvirket af oplevelsen.
2. Jeg er på Roskilde Festival og står aller foreste foran Orange Scene. Jeg har stået i kø med mine (drenge)venner i timesvis for at komme ind i pitten og nu står vi endelig godt placeret midt i menneksemængden og venter på at bandet skal gå på. Vi venter længe, drengene går jævnligt ud til hegnet ved toiletterne og tisser og er tilbage igen i løbet af få minutter. Så skal jeg tisse og skynder mig hen til de få toiletter, der er inde i selve pitten (det lukkede område foran Orange). Der er en gigantisk kø, udelukkende bestående af kvinder, foran de tre toiletter. Hvis man går ud af pitten for at tisse, kan man ikke komme ind igen. koncerten kan gå i gang hvornår det skal være og jeg vil gerne tilbage mine venner og høre koncerten med dem. En anden pige i køen og jeg snakker om det, kigger over på den konstante rand af mænd, der tisser op af trævæggen i udkanten langs toiletterne. Vi beslutter at gøre det samme: over til hegnet, ned med bukserne og hurtigt få tisseriet overstået på mande-måden. En sikkerhedsvagt råber af os, at han fandme ikke gider se vores bare røv, “få så de bukser op, det er fandme for klamt” etc. Da vi spagt protesterer med henvisning til de ca 20 mænd, der står og tisser opad samme hegn, kommer han hen og river fat i os, kvinden, jeg havde mødt i køen, får ikke lov at trække sine bukser op, men bliver slæbt væk fra hegnet med bukserne nede om hælene. Ingen reagerer. Jeg bliver vred, bliver truet med at få klippet mit armbånd. Mine drengevenner griner, da jeg fortæller historien. Jeg har sjældent følt mig så vred, uretfærdig behandlet og ydmyget og skriver en mail til Roskilde Festival, da jeg kommer hjem. Jeg får aldrig så meget som et svar.