En lidt mere positiv oplevelse:
I vores studie-fredagsbar står jeg i kø efter en øl. En (meget fuld) ukendt fyr smækker mig bagi, smiler fjoget og smutter over i den anden ende af lokalet. Jeg når ikke rigtig at beslutte mig for en reaktion, før en anden mand ved siden af mig kigger spørgende på mig: “Må jeg ik’ tackle ham?”
Uden at vente på svar flyver han gennem lokalet og kaster “numse-fyren” ned i en sofa. Det viser sig de er venner, og min “redningsmand” forklarer tydeligt sin kammerat at han er en klovn.
Da jeg kommer ud til mine (drenge)venner og fortæller det har jeg deres fulde opbakning, og må faktisk bruge lidt overtalelse for at de ikke også vil ind og snakke ham til rette.
Jeg møder fyren igen nogle måneder efter, begge ædru. Til at starte med kan jeg ikke genkende ham. Jeg kommer i tanke om hvor jeg har set ham før og udbryder glad: “Nå ja, du er ham den pisse-irriterende, der tog mig på røven!” Sjældent har jeg set en så pinlig mand, og hans undskyldning blev selvfølgelig accepteret.

























