For nyligt havde jeg en samtale med en folkeskolelærer, der lagde ud med at fortælle, at han ofte fortæller drengene, at nu skal de ned og lave noget rigtig mandesløjd. Jeg spurgte, hvordan han forholdt sig til de drenge, der ikke følte sig inkluderet i den aktivitet/kategori og han svarede, at hvis der var nogen drenge, der havde en forfejlet forestilling om, hvad det var at være mand, så ville han da ikke lave om på dem. Men han så ikke rigtig noget problematisk i at påpege overfor drengene, hvad der kendetegnede en rigtig mand, for det vigtigste var, at han var autentisk som lærer: Desuden følte drengene sig jo store og stærke, når han talte sådan til dem. Han fortalte også, at han ikke brugte ordet ‘mandesløjd’ foran pigerne.
Samtalen gik lidt videre med, at han påbød drengene, at de skulle passe på pigerne fra deres klasse, hvis der var drenge fra de andre klasser, der var efter dem. Og i tråd med det var det okay, at drenge slog på andre drenge, fordi han mente, at man skal kunne forsvare sig som dreng/mand. Men drenge må derimod ikke slå på piger. Om piger må slå fik jeg desværre ikke spurgt ham om.
Til sidst fik han da også lige fyret den klassiske sviner af med, at han sgu ikke skulle have sådan en abekat som mig med i seng (med reference til, at jeg ikke barbarer ben), og at min kæreste da godt nok måtte være en slapsvans siden han ikke har noget imod, at jeg ikke barbarer ben – og desuden sådan en som sådan nogen som ham spiser til morgenmad over i Jylland.
Desuden var det nyt for ham, at der findes mennesker, der kommer med hadske udtalelser om kvinder, der ikke barberer sig.
Og selvfølgelig blev det hele sagt i en humoristisk, jovial tone – Det er jo bare for sjov, ikke?

























