S

Jeg har desværre haft utrolig mange af disse dårlige oplevelser, med mænd, der ikke kan finde ud af, hvornår de går over grænsen, eller simpelthen nok bare er fuldstændigt ligeglade. Selvom det heller ikke er ok at opføre sig sådan overfor andre mennesker, hvis de fx går udfordrende klædt, er det ikke tilfældet for mig. Jeg bryder mig ikke om at gå i for lidt tøj, og har aldrig dybe nedskæringer eller lignende på, men foretrækker en mere klassisk stil, der ikke “inviterer” til noget, hvis man kan bruge det udtryk. Igen vil jeg gerne understrege, at upassende kommentarer alligevel ikke ville være ok, hvis det var tilfældet!

Da jeg var lille, en 11-12 år, var der allerede (voksne) mænd, der begyndte at råbe efter mig på gaden eller ved udendørs badebassiner. Jeg kan huske en mand, der tit kom kørende på cykel i shorts forbi mig og mine veninder, og spurgte os, om vi ikke synes, om “den var stor?!” Vi var tydeligvis kun børn, og det var meget grænseoverskridende.

Det sker meget tit, at fyre kommenterer eller råber/dytter i deres bil, når jeg går på gaden, og det er også sket, at en fyr kom og tog mig på bagdelen, da jeg stod og ventede på en bus – fuldstændig uopfordret. Jeg havde ikke engang ænset, at han var der. Engang sad jeg på en café med min daværende kæreste, hvorefter en ældre mand begyndte at tale til os, og spørge om jeg var model, og om jeg ikke var interesseret i at få taget nogle billeder, hvis jeg fik 5000 kr. for det. Han blev ved og ved, efter at vi havde bedt ham om at lade os være, og til sidst var min kæreste blevet så vred, at det var ved at ende i slagsmål, og vi måtte forlade caféen. Igen havde vi absolut INTET gjort, for at fremprovokere denne situation, og på et tidspunkt talte manden henover hovedet på mig, og prøvede på at overtale min kæreste til at sige ja på mine vegne. Det var simpelthen så langt ude – som om jeg var et umyndigt barn, eller sådan noget.

I byen har jeg prøvet at en gruppe fyre begyndte at omringe mig op af en væg, og ikke ville lade mig gå igen. Jeg kom heldigvis ud derfra, og havde det meget dårligt pga. den hændelse. En fyr der havde set det, sagde til mig, at “det vist ikke var let at være så smuk” – han havde intet gjort for at hjælpe, men turde vel heller ikke. Der måtte min kæreste hente mig, for jeg græd og var helt ude af den. De var meget truende og ubehagelige.

Flere gange har jeg også oplevet, at en taxachauffør vil give turen gratis og inviterer mig ud, hvis jeg skal hjem om natten. Jeg taler ikke engang til dem, det er noget de gør på eget initiativ. Jeg har lige været i Paris i fem uger, og der er det endnu værre end i Danmark, da vi trods alt har et noget mere udviklet syn på ligestilling end i Sydeuropa. Alligevel synes jeg, at jeg oplever mange ubehagelige ting til hverdag, og fuldstændig uden at ville være en del af det.

Alle kvinder kan godt lide komplimenter og at føle sig værdsat, men denne slags ting, får bare en til at føle sig lille og mindre værd. Det er ikke ok! Jeg skal personligt nok blive bedre til at sige, at folk overskrider mine grænser, når det sker, men ofte bliver jeg helt paf, og har egentligt ikke lyst til at tale til vedkommende, der er så ubehagelig overfor mig, men vil hellere bare væk. Det er bare vigtigt at huske at sætte foden ned, tror jeg.