MT

Jeg og mine veninder gik i gymnasiet og sad efter skole ved et lille bord foran gågadens bager, hvor vi havde været inde og købe is. Idet vi havde taget papiret af isene, kom der en gruppe fremmede indvandrerdrenge forbi, og en af dem var i et par skridt helt henne ved os og tog en bid af min is (lidt ligesom det skulle være en form for flirt eller kompliment til mig, at vi skulle dele spyt på den måde!). Jeg var overrasket og chokeret men reagerede alligevel med det samme ved at råbe efter ham, at det ikke var i orden, og at han skulle købe mig en ny is, da jeg ikke længere ville spise den, nu han havde taget en bid af den. Han gik hurtigt grinende væk sammen med sine venner (uden at sige undskyld eller betale for en ny is), men det værste var næsten, at mine veninder syntes, at jeg havde overreageret og lavet en skandale, når “det jo ikke var ondt ment”! WTF?!

Jeg er også blevet taget på røven på et diskotek, hvor jeg desværre aldrig fandt ud af, hvem det var – det var ubehageligt i sig selv, men hvis idioten nu havde villet stå frem, ville jeg da i det mindste havde kunnet få ‘oprejsning’ og føle, at jeg havde kunnet forsvare mig selv – det var frustrerende og ødelagde det meste af aftenen for mig, for jeg kunne ikke slippe oplevelsen helt og lade være med at gå og tænke over, hvem det mon var.

Derudover har det altid irriteret mig, når der altid nærmest alle steder blev (og bliver) spurgt efter “nogle store stærke fyre”, når der skulle flyttes noget – om det så bare var nogle stole, der skulle stilles op eller fjernes igen. Jeg er hverken specielt stærk eller særligt fysisk stor, men jeg kan jo udmærket (ligesom de øvrige 95% af den danske voksne befolkning) bære et par stole eller en stak bøger fra punkt A til B.