V

Roskilde Festival 2013: Jeg er sammen med 4 veninder og 1 ven taget til koncert. Under koncerten bliver en pige foran os taget på røven af en fyr. Hun vender sig om og giver ham en lussing. Episoden får os til at snakke om dét at blive taget på røven. Det viser sig at flere af os kvinder allerede har været udsat for det i løbet af festivalen. Vi snakker om, at det er vigtigt, at man siger fra, selvom det kan være dødhamrende grænseoverskridende. Fuldskaben på Roskilde må ikke retfærdiggøre de mænd, der opfører sig sådan.
Efter koncerten går vi tilbage mod vores camp. På vejen kommer vi forbi en camp, der, så vidt vi kan se, udelukkende består af drenge. Da vi går forbi, råber de lidt a la “skåååål” og lignende. Vi råber igen, det er på den helt almindelige festival-vi-er-party-måde.
Pludselig ændres stemningen dog hurtigt. En af fyrene klasker min veninde i røven. Hun vender sig om, råber, at det ikke er i orden, og kaster en halvtom øldåse hen mod deres camp. Vi skynder os videre, for pludselig virker drengene aggressive. Da vi er kommet fem-ti meter væk deres camp, får min veninde (hende, der blev klasket i røven) fyret en fuld, lukket øldåse lige i baghovedet.
Det gør selvfølgelig dødondt, men udover det, bliver vi alle bange og chokerede over reaktionen fra drengene. Min ven går tilbage mod drengenes camp, for at fortælle dem at det simpelthen ikke er i orden at opføre sig sådan – hverken at tage piger på røven mod deres vilje ELLER at kaste øldåser efter folk. Imens prøver vi andre at få trøstet vores veninde, der er meget chokeret. Det kræver noget mod at turde svare igen på hverdagssexismen, og når man så tager sig sammen til at gøre det, er det møgubehageligt at få fyret en dåse i hovedet som modsvar.
Det ender med at fyrene begynder at virke voldelige overfor vores ven, og da jeg og en anden går tilbage, og råber til dem, at nu skal de “kraftedeme slappe af” får vi et “hallå skal I dø eller hva?” tilbage. Vi skynder os at komme væk derfra. Vi er alle dybt chokerede over, at episoden udviklede sig så hurtigt, blot fordi min veninde svarede igen.
Senere er der flere, der har sagt til mig, at “I kunne da bare have ignoreret det, når I kunne se at de var fulde, så var det slet eskaleret”. Det er nok rigtigt, at min veninde ikke havde fået en øldåse i hovedet, hvis hun ikke havde svaret igen, men jeg er nu alligevel af den holdning, at man skal svare igen, uanset hvad. Jo flere gange, vi ignorerer sexisme, jo mere ok bliver det pludselig også.