T.

Sidst jeg var på festival faldt jeg og to veninder i snak med et par fyre. Under en længerevarende diskussion, der særligt berørte LGBT emner, gik mine veninder efter noget tid for at stå i kø til en koncert. Jeg blev tilbage i den øde lejr med den ene fyr, og vi fortsatte diskussionen (jeg i håb om at kunne ændre hans intolerante holdninger, om ikke andet så i det mindste give ham lidt stof til eftertanke og et andet perspektiv på sagerne). Jeg følte mig ikke helt tryg, som situationen skred frem, for han blev mere og mere “kærlig”, og ville kramme og kysse, selvom jeg sagde – både høfligt, og med en direkte afvisning – at jeg ikke havde lyst til det. Han sagde, at jeg ikke skulle tage det personligt, men at mænd bare var sådan fra naturens side, og ikke kunne styre deres drifter. Så kom hans to venner, og begyndte at fløjte ad os og danse rundt om os, og spørge om han havde scoret. Da de så fandt ud af, at jeg hverken ville kysse eller noget andet med ham, så blev de sure og sagde, at jeg “skyldte” deres ven et kys, for nu havde han jo siddet og snakket med mig i længere tid. Jeg blev stadigt mere utryg ved situationen, især fordi der var ret affolket i nærheden af lejren, og hans venner blev ved med at insistere på, at vi skulle kysse, og de prøvede at skubbe vores hoveder sammen. Så råbte jeg en masse af dem, og skubbede fyren væk, og sagde at de skulle skride ad helvedes til, hvilket de heldigvis endelig gjorde, men først efter at have kaldt mig en narrefisse.