S.

Da jeg var lille (mellem 0. og 5. kl.) havde jeg en mandlig lærer, der udsatte os for vold, og (mest pigerne) for mindre overgreb. Da jeg var 14 år gammel gik det op for mig, at det der var sket var alvorligt, og jeg prøvede at snakke med folk om det, men lige meget hvad jeg sagde havde folk en undskyldning- “pædofile kan ikke gøre for det” “han var jo også lige blevet skilt” “jeg tror han var psykisk syg” “pædofili er en sygdom” “hvorfor sagde du så ikke noget dengang” osv. så det endte med at jeg beskyldte mig selv for det. Jeg går i dag til psykiater 2 gange om ugen og får medicin for depression, PTSD og panik-/angstanfald.

Andre ting jeg har oplevet er bl.a. at jeg engang var ude at gå en tur med en veninde (hun var 14, jeg var 15) og blev dyttet efter af en eller anden klam idiot (vi var begge fuldt påklædt fordi det var koldt, det sker ikke kun for piger der “klæder sig billigt”).

da jeg startede på gymnasiet som 15-årig tog jeg med nogle piger fra min klasse ind i byen for at købe frokost en dag, og nogle drenge der var måske 19-20 år kørte langsomt opad fortorvet og gloede op og ned af os og stak hænderne ud af vinduerne for at røre ved os.

Da jeg gik i 8./9. klasse havde drengene i min klasse for vane at gå rundt og smække pigerne bagi, forsøge at rage på dem, kramme dem og holde dem fast, hive trøjerne ned, og råbe om at de ville voldtage dem – jeg var så en af de få piger den slags ting ikke gik ud over, men jeg fik at vide at det var noget at skamme sig over, fordi jeg ikke var “lækker nok” til det.

for nogle måneder siden var jeg i en diskussion med en eller anden dreng på 17 der havde en blog fyldt med småpædofile ting, ting fra “lolita” filmen/bogen, “ageplay” porno osv. Jeg sagde til ham at han var klam sådan at gøre kvinder til små piger og seksualisere det, men han begyndte selvfølgelig straks at råbe op om at han “faktisk var feminist” og “har du sand i vagina?!” så meget for “mandlige feminister”…