Tak for dette sted..
Jeg elsker min dejlige og for det meste kloge, velovervejede og velinformerede kæreste overalt på jorden, men nogengange bliver jeg lidt forskrækket over hans (og sikkert mange andre mænds) tankegang..
Ex1: Jeg har solgt min datters gamle flyverdragt over facebook og en dame kommer efter den. Hun har sin veninde/kollega med og vi snakker lidt i døren mens vi udveksler flyverdragt og penge.. Min kæreste står og ser til og kigger efter dem fra vinduet mens de går ud til bilen. Han vender sig derefter om med et fjoget udtryk og udbryder “tror du de er lesbiske”? WTF, siger jeg bare! Jeg beder ham begrunde sin formodning, men det kommer der ikke noget fornuftigt ud af… Hvorfor er det at kvinder konstant kædes ind i mænds forskruede latterlige fantasier?? Hvis de havde tungekysset, ville hans formodning være på sin plads, men det der var helt ved siden af.. Han forstod godt min pointe og kunne vidst godt se at det var lidt (meget) latterligt sagt..
Ex2: I dag skal vi i banken. Vi sidder i bilen og er lige kørt ud af indkørslen. Vi snakker om vores bankrådgiver og han siger, at han er glad for at vi ikke har en kvinde til rådgiver (WTF igen!) Jeg beder ham begrunde sin udtalelse, og han siger famlende og usikkert “fordi det hurtigt kan blive sådan noget føle føle noget”.. Jeg bliver self voldsomt provokeret og ikke mindst ked af det. Hvad er det da for et syn på kvinder? Ville en kvindlig bankrådgiver sidde med nerverne udenpå tøjet og alle nervespidser flyvende i alle retninger, menstruere over det hele og være totalt grådlabil… Hvor FANDEN kommer sådan noget fra???
Suk, virkelig suk!!!!

























