til julefrokost i staten: departementschefen afslutter sin juletale med en sex(istisk) vittighed som handler om at kvinder (jo) ligger på ryggen til julefrokoster: alle griner, men det er jo også ham der bestemmer. På en eller anden måde føler jeg mig mindre påklædt den aften. Det er som om at han har lagt stilen for et kvindesyn der gør at jeg ikke kan slappe af og hygge mig ligestillet med mine kolleger. Men man siger jo ikke noget, skal jo møde ham på arbejde igen på mandag og man vil jo ikke skille sig ud.

























