For 5 år siden sad jeg i en bus i København, ved siden af en kvinde i 40’erne. På klapsæderne overfor os sad en ung pige (13-14 år) i sommertøj. Da hendes bluse falder lidt ned over hendes skuldre, vender kvinden sig om og siger med en hånlig og fordømmende stemme; “Ja der er sgu ikke noget at sige til at den slags unge kvinder bliver udsat for overgreb! Jeg kan godt forstå hvis hun bliver voldtaget en eller anden dag.”
Jeg har desværre tit hørt den slags selvretfærdige kommentarer fra folk (mest kvinder), og lige dér fik jeg nok, og stik mod al god opdragelse fortalte jeg hende at der ALDRIG er en undskyldning for voldtægt. Hun så ud som om jeg havde slået hende i ansigtet og sagde ikke en lyd mere resten af turen.

























