Freya

Jeg synes at jeg har oplevet en del ting gennem tiden. Jeg har uddannet mig inden for et fag hvor der er meget få kvinder og så må man lægge ører til meget. Da jeg var ude at sejle var der engang en polak der sagde til mig “hvad laver du her? En kvinde skal være hjemme i køkkenet og have rene pæne hænder”. Jeg var 18 år.
Jeg har også tit fået at vide når jeg er startet et nyt sted at “tonen kan jo godt være lidt hård her”. Som om jeg er sart og ikke kan tåle det, fordi jeg er kvinde. Hvis det var tilfældet så havde jeg jo nok forladt faget, jeg har hørt det før. Ikke at det dermed er i orden at snakke grimt om kvinder. For nogle mænd snakker grimt og nedladende om kvinder når de er sammen med andre mænd. Men jeg har jo valgt mit fag fordi jeg elsker det. Det andet bliver man vare tykhudet overfor.
Da jeg startede på mit nuværende arbejde var der mange der ikke kunne forstå at det var en kvinde der tog telefonen når de ringede. De troede at de havde fået forkert nummer. En gang bad ham i røret simpelthen om at snakke med en anden. Nu har jeg lige været 8 mdr på barsel så er det forfra. De havde ellers lige lært at en kvinde godt kan bestride det job jeg har men efter jeg er kommet tilbage fra barsel har jeg skullet høre på det igen. At de ikke kan tro på at de har ringet rigtigt. Det er trættende. En dag sagde jeg simpelthen til ham der ringede at “nå så du kunne nok ikke tro på at det er en kvinde der sidder her, hva?”.
Der er også mange mænd der tror at de ved hvordan man er fordi man er kvinde. Jeg gider helt ærligt ikke høre på det. Jeg kan ikke se mig selv i det de siger om kvinder og de ved da ikke en skid om hvem jeg er før de har prøvet at lære mig at kende.
Jeg bliver ikke længere så vred over den slags ting. Jeg har hørt det så meget, og heldigvis er de fleste af dem jeg møder gennem mit arbejde flinke og lader ikke til at se mit køn gør de ser mig. Når det sker at jeg hører den slags ting så bliver jeg mest bare irriteret over det.