Skuffet

Jeg har en mandlig ven som har nogle ret underlige og ligefrem latterlige syn på kvinder og ofte brokker sig om det til mig… en kvinde. Og når jeg påpeger at jeg slet ikke sætter pris på det, bliver han fornærmet.
“Jamen altså det er jo ikke dig jeg snakker om, bare kvinder”… ja?? Den gruppe mennesker jeg er en del af, som du sidder og generaliserer, snakker ned om når dine romantiske eskapader med dem ikke går som du vil etc.

Det er som om han ikke forstår at hey, den her gode ven du har her? Hun er en kvinde. Som om at fordi jeg er en god ven/person, så ser han mig ikke som en kvinde. Folk med den slags mentalitet tænker “kvinde? Brokbrok yap yap de er blah blah” men når de så faktisk møder en kvinde og deres sexistiske synspunkter bliver udfordret af det, så propper de hende bare i en “ikke kvinde” box, for så kan de jo forstætte med at hade kvinder uden at det “gælder for hende”. Så når jeg pludselig minder ham om at “hey, jeg er sgu en del af den gruppe du sidder og nedgør!” er det som om han bliver chokeret over at en person han anser for at være en god ven og en rigtig levende person egentlig er en kvinde og ikke bare en kønsløs ven eller en “honorary one-of-the-boys” fordi jeg “er så cool”. Fordi det er kvinder åbenbart ikke.

En af hans nyere guldkorn, i forbindelse med at hans søster er gravid (han er ene søn blandt et større antal døtre): Ugh jajah så er der endnu en gokhøne til kvindeflokken. Uuuugh”.

Da jeg svarer med “hvorfor i alverden er det så slemt at hendes foster er en pige?” er samtalen på magisk vis overstået.