I december var jeg på min stambar, og stod i baren og snakkede med bartenderen som jeg er venner med. Samtidig sad min kæreste ved bordet bag mig. I vores del af baren var der ikke så mange mennesker, men i den anden del var der en julefrokost igang og derfor mange, fulde mennesker. Mens jeg står og snakker med bartenderen mærker jeg pludselig et lille klem på numsen og vender mig stille og roligt rundt da jeg tror at det er min kæreste. Men min kæreste kigger forbløffet på mig og siger “tog han dig lige på røven?!” og jeg kigger mod udgangen og ser den eneste person i nærheden, som er en blond fyr i blå skjorte forsvinde ud af døren. Jeg går i stå og kigger på bartenderen som, efter han hørte min kæreste, siger “what? Tog han dig lige på røven” og jeg siger små-grinende, i chok at, ja, det gjorde han da vidst. I løbet af de næste sekunder bliver jeg mere og mere vred, og bartenderen siger også god for at jeg kan smække gerningsmanden en lussing når han kommer tilbage (Vi gik ud fra at han ville komme tilbage da det var iskoldt udenfor og han forlod baren kun i skjorte og ingen taske eller lignende.) Herefter sætter jeg mig ned til min kæreste, som også er sur over ikke at have reageret. Vi snakker lidt om det og prøver så at snakke om noget andet. Her går det først op for mig hvor ked af det jeg egentlig er, og hvor forulempet jeg føler mig. Samtidig går det op for mig at hele baren er fyldt med fyre med blondt hår og blå skjorte, og efter nogle minutter kommer der tre blonde fyre i blå skjorter ind af døren. Jeg begynder at blive paranoid, da jeg ikke kan genkende om gerningsmanden er i baren eller ej, og bliver virkelig utryg. På et tidspunkt krammer en af dem en veninde og holder lang og skummel øjenkontakt med mig imens. Jeg bliver tilsidst så utryg at jeg forklarer bartenderen at jeg simpelthen er nødt til at forlade baren.
Klokken var halv elleve. Så meget for den fredag aften.

























