Marie

En vinteraften – jeg er på det tidspunkt 17 – er jeg på vej hjem fra en løbetur langs havnen, og kommer forbi en lille restaurant. Det er sent og mørkt og jeg er ved at være træt, så jeg går stille og roligt forbi. Ud fra restauranten kommer tre mænd, nok midt i 30erne, som er tydeligt berusede. Den midterste råber “Hey, er du single?”. Der var ikke andre end mig, og jeg svarer resolut “Nej” og går videre. Jeg havde svaret nej ligegyldigt, om jeg havde haft en kæreste eller ej. Derefter siger/råber han til sine kammerater: “Skal vi ikke kneppe hende der?!”
Mit hjerte springer et slag over og jeg tænker pludselig hurtigt: Jeg kender ruten, ved hvor jeg kan springe over forhindringer osv, de er fulde og der er ikke så langt hjem, jeg har en god chance!
Jeg får øjenkontakt med hans venner, som går på hver side og holder ved ham, og fornemmer, at den ene har forstået hvor grænseoverskridende hans ven er og hvor bange det gør mig. Han holder fast og beroliger vennen lidt, mens jeg går videre. Der skete ikke noget. Så snart jeg er uden for deres synsfelt, løber jeg hele vejen hjem. Jeg turde ikke begynde at løbe mens han så mig, ligesom man ikke skal prøve at løbe fra en aggressiv hund.
Behøver jeg at sige, at jeg aldrig løb den rute igen og i dag tænker mig om en ekstra gang, før jeg løber tur i mørket alene.