SunshineLobster

For nogle år siden – jeg har vel været 18 – var jeg til koncert med en flok venner. Det var ikke så længe siden, jeg var blevet slået op med, og jeg var totalt sadface, men ikke desto mindre tegnede det til at blive en hyggelig aften.

En anden gruppe blandede sig med vores, og blandt dem var der en fyr, der egentlig virkede OK, og han spurgte, om han måtte købe mig en øl. Jeg afslog først, men han insisterede, også da jeg havde fortalt ham, at jeg ikke var interesseret i noget andet end samtale. Han accepterede og bragte det ikke på bane igen. Vi snakkede en del af aftenen efter koncerten, og han holdt det venskabeligt, formåede oven i købet at komme med opmuntrende ord omkring mit nylige breakup, uden at det virkede som om, han havde bagtanker.

Et par af hans venner havde lagt mærke til, at vi havde snakket, og på et tidspunkt stoppede en af dem op ved siden af os. Hans stod et øjeblik og kiggede, hvorefter han rakte min samtalepartner en 200-kroneseddel. “Til taxaen, når I skal hjem at bolle”, sagde han. Vi afslog begge og fik forklaret, at det skulle vi altså ikke, men han blev ved at presse på, og til sidst lod han bare sedlen ligge på bordet foran os. Fyren undskyldte og sagde, at jeg ikke skulle tage mig af det.

Da det senere blev tid til at tage hjemad, sagde jeg farvel til fyren, og han accepterede stadig, at det ikke blev ham, jeg tog hjem med. Ingen problemer der. Men da vi gik forbi hans vennegruppe, og det gik op for dem, at jeg ikke var ‘down to fuck’, og at deres kammerat måtte tage hjem alene, kagede det helt sammen. De begyndte at råbe diverse skældsord efter mig, blandt andet ‘luder’ og ‘narrefisse’ (ironisk, no?), smide popcorn efter os, og de fulgte sågar efter os et stykke af vejen, da vi forlod koncertstedet. Vi måtte flygte ind i et øvelokale, der lå i nærheden, og hvor kæresten til en mine veninder opholdt sig med sit band.

Det var simpelthen så ubehageligt og surrealistisk, fordi det jo ikke engang var dem, det var ‘gået ud over’. Jeg fatter stadig ikke, hvad der gik galt, og hvorfor de tog det så nært, når nu fyren, jeg havde snakket med, havde været så cool omkring det. Fucking misforstået bro solidarity, eller hvad ved jeg.

Sagen var også den, at den mand, der insisterede på at sponsorere en taxa, åbenbart var næstkommanderende i militæret. Han virkede sindssygt autoritativ, og jeg havde egentlig følt mig truet af ham, da jeg tidligere havde lavet en dumsmart bemærkning om hans ‘alpha male’-opførsel. Han stillede sig sådan helt tæt op ad mig med det der “nu-skal-du-høre-lille-dame”-agtige ansigtsudtryk, og jeg var jo udmærket klar over, at jeg intet ville kunne stille op, hvis han pludselig blev aggressiv.