Oplevelser af voldtægt. Jeg er i tvivl om jeg overhovedet skal kalde dem voldtægter. Jeg vil ikke underkende betydningen af voldtægt, for de som har oplevet en voldtægt hvor de har været fysiske lammede til at sætte sig imod, eller har sat sig imod uden held.
Begge oplevelser var med fyre, jeg forinden havde haft sex med af lyst.
Den ene var min x-kæreste. Vi var kærester i flere år, det var et turbulent forhold, med en masse problemer; skænderier, følelsesmæssigt misbrug af hinanden og stofmisbrug. Et forhold der skulle være stoppet efter det første 1-2 år, men desværre fortsatte alt for længe. På et tidspunkt, hvor vi havde det rigtig elendigt sammen, men jeg var for svag til at forestille mig at jeg overhovedet kunne leve sammen med ham, havde jeg flere gange sex med ham fordi jeg var bange for at han ville blive sur eller gå – enten gå med det samme fra lejligheden hvor vi boede sammen, som vi begge ofte gjorde når vi blev sure, eller gå fra mig. Jeg ved det var flere gange det skete, men jeg kan ikke huske hvor mange gange. Jeg kan huske én af gangene, og jeg ved at han har VIDST at jeg ikke havde lyst, for når det skete lå jeg helt stille, var helt stille (modsat normalt) og lå helt stift og udtryksløst i ansigtet, nogle gange med lukkede øjne eller tårer i øjnene. Jeg kunne ikke tro at han kunne få sig selv til det – og tænkte hvordan han kunne få sig selv til at komme. Det er heldigvis flere år siden nu vi har været sammen. Vi har siden snakket om det, men jeg er ikke helt sikker på hvor meget vi har snakket om det, og jeg overvejer stadig at fortælle ham om han er klar over hvad det var – en voldtægt, også selvom jeg ikke sagde nej med munden, sagde jeg nej med hele min krop.
Den anden oplevelse var en fyr jeg havde mødt til en koncert. Han var den her crazy impulsstyrede type, hvilket jeg synes var sjovt, spændende og tiltrækkende. Vi tog på værtshus, og igennem hele byen sammen, og endte i NV hvor den bil/autocamper-ting han sov i var. Vi havde sex – i lang tid og mange gange og klokken var mange, og jeg var træt og han var ret voldsom. Flere gange sagde jeg noget gjorde ondt, hvor det måske lige lå på grænsen, og så fortsatte han, og så var det måske alligevel meget dejligt alligevel efter et stykke tid, eller han gjorde det måske på en lidt anden måde – her til var det ok (jeg var tydeligvis selv lidt i tvivl om hvor min grænse gik). Men på et tidspunkt blev det for meget da han ville knalde igen. Jeg sagde nej, og prøvede også at skubbe ham væk. Men han fortsatte, til han kom. Det var en ret uvirkelig og mærkelig oplevelse. Bagefter havde jeg det mærkeligt og var ked af det, men var også fuld og skæv, og generelt lidt følelsesmæssigt forvirret. Han spurgte om jeg var sur, og jeg tror jeg slog det lidt hen. Vi snakkede lidt, kyssede farvel og jeg gik. Bagefter overvejede jeg at ses med ham igen, men min veninde fik mig overtalt til at når han på den måde overskred mine grænser var han en nar og jeg skulle ikke se ham. Tak til hende for det. Forresten, denne oplevelse er, selvom den nok er 3 år gammel,først dukket op i mit hovede for en uge siden – og det er først nu jeg tænker det som et egentligt overgreb.

























