Mine første oplevelser med hverdagssexisme stammer nok fra 5-6. klasse hvor vi piger blev kaldt ludere af drengene. Min første oplevelse fra en voksen mand, var da jeg som 13 årig stod og ventede på en bus på vesterbro. Jeg har aldrig set ældre ud end jeg er, så det her var nærmere pædofilt. En midaldrende arabisk mand gik tæt forbi mig, som jeg stod ved stoppestedet, og tog mig hårdt på røven, smilede et fælt smil til mig, og gik videre. Jeg var helt lammet.
Da jeg var 14 undgik jeg i høj grad sexisme fra fremmede, da mit sorte hår og mængder af eyeliner vist nok skræmte dem væk, men da jeg som 15 årig gik ned af gaden med mit blonde hår, blev jeg gentagende gange antastet af voksne mænd (mest af anden-etnisk baggrund) i biler, der ville “købe sex” af mig. Jeg blev også stoppet på gaden af midaldrende og gamle mænd, når jeg var på vej hjem fra byen og alene, hvor de tilbød ‘modeljobs’ og lignende.
En nytårsmorgen på vej hjem fra en fest som 15 årig, gik en gruppe af 5 grandvoksne mænd mig i møde, og da de var kommet tæt nok på mig, sagde den ene af dem højlydt “uhh, du skulle straffes, skulle du”.
Siden jeg blev 13 har det været en del af min hverdag ikke at kunne gå på gaden uden at blive råbt efter, piftet af, taget på, etc. Og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at selv efter jeg er blevet voksen, kan tilråb fra små 15 årige drenge gøre mig lige så utilpas, som da jeg selv var 13.

























