Jeg var vidne til en pædofil, som befamlede min veninde, da vi var blot 11 år. Hun gik med hans hund, og den dag gik jeg med, for hun fik 5 kr for det. Manden boede alene med en hund, kaniner og en undulat. Dyrene havde han KUN for at lokke områdets børn hjem til ham.
Jeg slap heldigvis for overgreb, men jeg har en mistanke om at min veninde blev begramset hver eneste gang. Fra den dag var jeg skeptisk overfor ældre mænd, der viste interesse for mig. Med god grund! Jeg oplevede flere ubehagelige tilnærmelser allerede i en ung alder. Mænd der rørte ved mig, mens de gav mig komplimenter. Jeg var for høflig til at slå dem over fingrene eller vride mig løs, men jeg blev bedre til at undgå nærkontakt med mænd.
Drenge på min egen alder var aldrig noget problem. Hver gang tænkte jeg på, hvad de gamle mænd mon ville sige til, at en mand på deres egen alder kontaktede eller rørte deres datter. Jeg fik i en tidlig alder et godt indblik i, hvor meget “pikken” styrer manden. Jeg lagde aldrig op til nogen eller noget, men jeg fik altid at vide, at jeg var fræk. Det lærte mig, at mænd lever i en anden virkelighed – en illusion, og de er ikke i stand til at forestille sig, at deres tilnærmelser kan opfattes som både skræmmende og klamme. De er så opslugte af deres fantasier, at de glemmer, at offeret/objektet er et menneske. Ikke bare en fisse.
Som 18-årig blev jeg voldtaget af to mænd, som var midt i 20’erne. I mange år bildte jeg mig selv ind, at det blot var en ubehagelig seksuel oplevelse. I virkeligheden var jeg ved at dø af skræk. Jeg troede, at de ville slå mig ihjel. Så jeg sagde ikke nej, da de beordrede mig til at tage tøjet af, og jeg sagde ikke nej til noget af det, de gjorde ved mig. Jeg sagde ingenting, for jeg var i chok. Til gengæld fik jeg en ud-af-kroppen-oplevelse. Jeg sad i hjørnet med armene om knæene og så, hvad de gjorde ved min krop. De virkede skamfulde bagefter og kørte mig hjem. Hele vejen troede jeg, at de ville gå i panik, køre ind i en skov og slå mig ihjel. Derfor talte jeg uafbrudt, så de skulle tro, at jeg var ok, og at jeg ikke ville anmelde dem. Det gjorde jeg heller aldrig. Jeg ville ikke ydmyges yderligere, når en mandlig betjent ville tvivle på min historie. Men jeg har mange gange fantaseret om hævn.
Som voksen er jeg fuldstændig intollerant overfor idioter. Det hjælper desværre ingenting. For nylig var jeg til koncert på Rosenborg Slot. Lyden blev for høj til mig, så jeg forlod min mand og vores venner ved scenen for at sætte mig væk, hvor lyden var mindre høj. Men jeg fik ikke lov at sidde i fred. Fulde grupper af mænd kom hen og ragede på mine ben, fordi jeg havde bare ben, nederdel og hæle på. De var fulde af lovord. Kunne ikke forstå, hvorfor sådan en dejlig dame sad alene. Og ALLE blev hånlige og ubehagelige, når jeg pointerede, at jeg skam ikke fik lov at sidde alene pga. sådanne nogle idioter som dem. Bagefter fortalte jeg forarget min mand om de mange ældre mænd (i 40’erne og 50’erne) som havde generet mig, og han havde akkurat samme attitude: Og hvad så? Er du ikke lidt sart? De er jo bare glade og fulde.
Fanme nej! Jeg er ikke sart. Jeg er stærk, og jeg vil ikke finde mig i at blive begramset. Næste gang en fremmed mand rager på mig, går jeg amok og smadrer, hvad smadres kan. Så kan han anmelde mig for vold. Det gør han nok ikke, for jeg er en lille kvinde, og selvom jeg slår alt hvad jeg kan, vil det kun gøre ondt på mig. Det er så frustrerende at min fysiske underlegenhed betyder, at jeg ikke kan forsvare mig selv, selv om jeg turde.
Til alle andre kvinder her på siden kan jeg kun sige: Glæd jer til at blive gamle og usexede (i mange mænds øjne). Så får I endelig lov at gå i fred. Jeg er 42, og det sker langt mere sjældent, at jeg føler mig forulempet af mænd. Det er den største gave ved at blive ældre.

























