Navn

I dag har vi holdt fødselsdag for min datter, for familien. Undervejs hørte jeg at min nevø T, som er 15 og har to søstre, J. på 13 og E. på 11., igen, har fået en godt lønnet hjælpetjans af sine bedsteforældre, mine forældre. For et par måneder siden hjalp han min far med at tapetsere og fik penge for det. hvor mange ved jeg ikke. De sidste dage, har han så været med min mor og hendes mand i sommerhus og hjulpet med at male udenfor; vinduer og træværk. Han har fået 500 kr om dagen. Det er selvfølgelig fint, og dejligt. Det må være fedt som 15-årig at kunne trække så mange penge hjem på nogle få dages arbejde som, hvis jeg kender min mor og hendes mand ret, ikke har været specielt intensive, men til gengæld afbrudt af hyggelige pauser, god mad og masser af forkælelse. Han kunne måske have nøjedes med en mere beskeden løn for at hjælpe sine bedsteforældre, men det er nu ikke det der nager mig. Det irriterer mig til gengæld grænseløst at jeg VED at mine to niecer aldrig vil få tilbudt den slags lønnet hjælpearbejde. Min ældste niece, J på 13, har de sidste par år haft reelle ansvarsområder ifm jul og fødselsdage; hun har bagt flotte kager. Hun er kommet hen hvor festen er holdt flere timer i forvejen og har bagt og hjulpet med andre ting i køkkenet. Nu jeg tænker over det kan jeg faktisk huske at min mor, allerede for 1½-2 år siden, fortalte at det ikke var sådan noget for-sjov-hjælp, næh, hun tog fra, hun aflastede, i før-gæsterne-ankommer-travlheden.. Men hun har aldrig fået løn.
Da jeg tog emnet op, allerede lidt harm-dirrende, med min mor (og min far som også sad i nærheden) gik min mor i forsvar. T havde skam gjort sit arbejde godt. Det var et rigtigt mandearbejde, han var stået op og havde gået lige til sagerne, han var en rigtig arbejdsmand – ergo var det retfærdigt belønnet. Jeg har, af erfaring, en aftale med mig selv om, ikke at gå ind i større feministiske diskussioner med min familie som for de flestes vedkommende er borgerlige. Jeg har et par gange for meget siddet med hektiske røde kinder og prøvet at forsvare mine holdninger fra et kor af uenige mennesker der støttede hinanden i deres bombardement og nedpillen af mine meninger og holdninger. Det er for stressende og det er jeg for følsom til. Det er jo mennesker jeg elsker. Og derfor gik jeg ikke ret meget længere ind i den. Derfor argumenterede jeg ud fra de mindst feministisk-klingende pointer, nærmest ubevidst: “Mor, tænk lige på hvor FEDT det er at tjene 500 kr (!) i den alder, jeg synes bare det er synd at pigerne ikke får den mulighed”. Jeg bilder mig ind at hun så ud som om noget af det faktisk røg ind. Det håber jeg. Det er så vigtigt for mig at de forstår hvilken signalværdi der ligger i at belønne drengen med cool Cash og pigen med hygge. Hey, velkommen til de voksnes rækker hvor kvindearbejde er hjemligt og hyggeligt og ikke værdsat udover et ‘tak for dejlig mad’, og hvor mænd der rører en finger skal præmieres.
Det skal måske lige nævnes at de to år der er imellem dem, ikke kan være noget argument for ikke at tilbyde J tjansen med at male; hun er mindst ligeså moden og helt sikker lige så præcis med en malerpensel, som sin bror – og muligvis en smule stærkere; hun er ivrig gymnast, han spiller kun computer.