I går sad jeg på en bænk og ventede på S-toget på Valby Station. Pludselig stillede der sig en midaldrende mand mindre end én meter fra bænken og begyndte at pisse op ad væggen ved siden af mig. Han kunne være gået tre meter til venstre, hvor der var et meget mere passende tissehjørne, men han valgte altså at stå lige der. Jeg havde det i forvejen ret stramt og var i dårligt humør, så det gjorde mig edderspændt rasende, at en eller anden idiot mente, han uden problemer kunne hive dilleren frem så tæt på mit ansigt. Jeg sagde ikke noget, mens jeg sad på bænken. Jeg kiggede bare ned og undlod at se ham i øjnene, og jeg opdagede, at han havde små perler af urin på sine pæne lædersko. Han gik tilbage til sine kammerater.
Da toget ankom, kunne jeg ikke holde min kæft mere. Jeg gik demonstrativt forbi dem, og da jeg passerede, kiggede jeg ham stift i øjnene med mit bedste Glare from Hell, mens jeg forsøgte at holde min stemme i ro: “Du har tis på skoene”.
Mens jeg gik videre, kunne jeg høre, at de grinede på den der samtidigt hånlige og overbærende måde: “Når man skal, så skal man vel, lololol”, så de fik fingeren henover skulderen. Så satte jeg mig ind i S-toget og var på én gang stolt og lidt shaky over, at jeg rent faktisk havde reageret.

























