Anna

Efter et fantastisk teaterstykke (Lyden af Kvinder) i går aftes, sætter min veninde og jeg os ved siden af to fremmede mænd.(Det er der, der er plads) De brillerer ved at komme med tåbelige kommentarer i løbet af den samtale, som de får møvet sig ind på som fx: Jeg komplimenterede stykket for at samtlige medvirkende havde en hovedrolle og at der ingen helte var(jeg elsker antihelte) og mændene mener at det nok var fordi der ingen mænd var med HAR HAR HAR!
Min veninde snakker om at hendes lillebror var blevet vild efter den jubilæums Kahler vase med guldstriber, og de spørger om han er bøs’? HAR HAR HAR! Osv osv…
Vi glider fra “festen” og bevæger os gennem byen og en gruppe unge mænd fylder fortovet. De spredes da vi kommer med et “Værsgo de damer” og vi smiler og siger mange tak. Det var da egentlig pænt af dem at være opmærksomme, tænker jeg. Men så kommer det; HVa så smukke, skal jeg ikke lige have dit tlf nr? Øhh nej, det skal du ikke, siger min veninde. Nåmen, og hun så ikke lige ved med om bag muren? HARHARHARHAR!
Jeg bliver nødt til at stille mig og råbe HØJT ud over en bro, før vi kan gå videre og få en stille øl i fred.