Malle

Efter politisk debataften med efterfølgende øl og shots i baren, cykler jeg hjem. Det er tirsdag nat kl 02:40, og gaderne er fuldstændig tomme. Troede jeg. Men på min vej møder jeg 4-6 Meget fulde dinglende mænd. Jeg føler mig super utryg, og priser mig lykkelig for at jeg kan Cykle hjem, og ikke skal direkte forbi dem på fortovet.
Men nogle af disse mænd er så fulde, at de dingler ud på vejen, og jeg bliver mere og mere utryg – for hvis de går ud foran min cykel, er jeg nødt til at stoppe. Så selv på cykel føler jeg mig hamrende ængstelig og utryg.
Rent tilfældigt møder jeg en ven på vejen, og han følger mig hjem. Det gav en vis ro.
– Men for pokker, hvor det ægrer mig, at jeg ikke kan bevæge mig ud når jeg vil, uden at føle mig hamrende utryg , hvis det er mørkt og der kun er få og meget fulde mænd på gaderne.
Mit køn gør, at jeg hele tiden er på vagt, og det er både anstrengende og virkelig frustrerende, at føle sig så magtesløs…