Christine

Vi var i svømmehallen i går. Mig, min mand og vores datter på 6 mdr.
Vi taler på vej til svømmehallen om, hvem af os der skal have hende med ind i omklædningen og bliver enige om at jeg gør det fordi jeg var i svømmehallen med hende sidste gang (som var hendes første gang, det var dog i en anden svømmehal) og jeg derfor har mest styr på det (og vi taler også kort om, om der mon er ligeså gode ting til babyer i herreafdelingen som i dameafdelingen).

Jeg kommer i omklædningen og der er til min positive overraskelse pusleborde for enden af hver række skabe og der er klapvogne (brugte jeg dog ikke) man kan tage, store håndvaske med brusere hvor man kan lægge baby og bade og ekstra badekar til baby hvis der er mange mennesker. Da vi alle tre mødes i svømmehallen fortæller jeg min mand hvor let det var med omklædningen og hvilke ting der var der og spørger om han fik set efter hvilke ting der var i herreomklædningen.
Og ganske rigtigt. Der var NUL pusleborde, NUL badekar, NUL håndvaske man kunne lægge baby i – og NUL klapvogne.
Jeg blev simpelthen så arrig!

Igen er barnet MORENS ansvar, og morens alene. Hvis vi vælger at min mand skal have vores datter med i omklædningen vil han få det markant sværere end mig fordi der ikke er noget sted (udover gulvet) han kan lægge hende og ikke noget sted han kan bade hende ordentligt – og ingen klapvogne hvis han vil tage hende alene i svømmehal.

Både synes jeg det er synd for min mand, fordi han er mega deltagende og faktisk gerne vil tage alene i svømmehal med vores datter (og også tage hende med i omklædningen når vi alle tre er i svømmehallen). Men jeg synes fandme også det er synd for mig!!!
Jeg skal have dårlig samvittighed hvis jeg så siger han skal tage hende med i omklædningen, fordi der ikke er samme ting til hende derinde. Og jeg bliver også vred ved tanken om at det bare partout er mit ansvar (ifølge svømmehallen) at få min datter klædt om.

Altså WHAT THE FUCK.