Jeg er for nylig startet i job i en stor international virksomhed.
I den forbindelse havde vi et introforløb i Sydeuropa hvor nogle af dem der er ranken over os (typisk unge mennesker på under 30 der har været i virksomheden 3-4 år) var med for at undervise os i systemerne.
På turen holdt jeg meget lav profil hvad angår at drikke, så jeg husker alt hvad der er sket.
Tilbage i Danmark møder jeg en af de førnævnte kolleger i byen (en af dem der er over mig). Vi har kun snakket kortvarigt og formelt på introturen,
Jeg hilser på ham – og i sin brandert begynder han at spørge, om jeg har fundet det jeg søgte efter. Jeg siger at jeg ikke er med, hvorefter han begynder at snakke om at “de allesammen” har gået og snakket om at jeg skal have noget pik, og at jeg har gået og lagt an på alt og alle.
Efter at have holdt ham fast på hans påstand og bedt ham uddybe (hvilket gjorde at han kom ud i latterlige forklaringer om at jeg skulle have sendt ham håndtegn) går jeg uden et ord, hvor jeg kan høre at han desperat prøver at beordre mig tilbage (vel for at han kunne trække i land med at “det var for sjov”).
Efterfølgende har han ignoreret mig – og det værste er, at jeg har gået over introperioden igen og igen i mit hoved for at finde forklaringen på dette i MIN opførsel.. Selvom den skal findes i hans.
Heldigvis har de to fortrolige mandlige kolleger jeg har, taget det meget alvorligt når jeg har betroet mig til dem. Det gør det lettere at acceptere det faktum, at jeg ikke har haft styrken til hverken at gøre en sag ud af det, eller konfrontere den pågældende.

























