Jeg gik ned på mit lokale pizzeria for at købe aftensmad, en aften jeg var kommet sent hjem fra arbejde (jeg har boet i området i 6 år og har været der flere gange før). Efter at have bestilt min mad begynder jeg at småsnakke lidt med manden, der arbejder der, men som jeg ikke er bekendt med. Uden at vide hans præcise alder, var han minimum 20 år ældre end mig. Jeg holder mig til helt almindelig hverdags småsnak om vejret, uden at tænke, der skulle være noget underligt i at starte en helt almindelig samtale med et medmenneske. Da jeg får min mad og ser på min kvittering efter at have betalt, ser jeg, at han har taget 20 kroner for lidt. Jeg gør ham opmærksom på fejlen og tager mit dankort frem igen. Han kigger på mig og siger “Det er fordi du er så smuk og dejlig, så nu må du huske at komme tilbage snart, så jeg kan se dig igen”. Jeg blev så paf, at jeg bare sagde tak og gik der fra. Så snart jeg kom lidt på afstand, kunne jeg mærke min ubehag. Jeg ved med mig selv at jeg aldrig sætter mine ben der igen. Jeg fortalt om episoden senere, hvortil en af mine bekendte kommenterede; hvordan kan jeg brokke mig over at få rabat, fordi jeg er “lækker” og at det da bare var nice og et kompliment. Følelsen jeg stod tilbage med var dog mere den, at en fremmed mand mente, at havde købt sig rettigheden til at gøre mig til objekt for 20 kr.

























