Jeg sad med en veninde og en bekendts ven på et værtshus i går. Vi falder i snak med et par, begge omkring 50. De er virkeligt søde, synes jeg og det er rigtigt hyggeligt. Efter flere timers hyggelige konversation siger kvinden pludselig, at hun virkeligt mener, at det er en fejl, at kvinder er kommet på arbejdsmarkedet. Jeg forsøger at holde hovedet koldt – tænker, at hvis jeg spørger ind, så hun skal forklare sin absurde holdning, så kan hun måske selv høre, hvor dumt det lyder. Hun begrunder det med, at kvinder simpelthen er mænd intelligent underlegne – hun har ikke mødt nogle kompetente kvinder. Jeg spørger om hun betragter sig selv som intelligent og kompetent. Det gør hun, men hendes kvindelige chefer er inkompetente. Jeg spørger, hvordan det kan være, at hun mener, at det har noget med deres køn at gøre. Mænd er bare mere kompetente, for de kan holde hovedet koldt. Jeg forklarer, at jeg er meget uenig, men så siger min bekendtes ven (som jeg ellers troede var en fin fyr), at han virkeligt synes det er dejligt, at hun siger det, for han er meget enig. Så kan jeg sgu ikke holde hovedet koldt, så jeg skælder ham ud og spørger, hvordan jeg skal kunne snakke med ham i en ligeværdig relation, hvis han mener, at jeg er intelligent underlegen i kraft af mit køn. Han er helt fatsvag – han griner, aer mig på låret og den slags for at få mig til at stoppe. Så går jeg sgu.
Men det kom bag på, hvor krænkende det føltes at have brugt tid på at snakke med nogen, som betragter en på den måde.

























