Emilie

En eftermiddag, en sommer for syv år siden, sad jeg ved et busstoppested og ventede på bussen i en forstad til København. Jeg kom direkte fra at have overnattet til en studenterfest, så jeg sad dér og hang med min studenterhue på og tømmermænd fra dagen før og ønskede, at bussen snart ville komme. En mand kommer og sætter sig ved siden af mig, og vi snakker om løst og fast, men mest om min fremtid – livets muligheder når man lige er blevet student. Vi sidder der alene, og efter lidt tid siger han, at han har noget, han gerne vil spørge mig om, om ikke jeg ville gøre ham en tjeneste. Jeg svarer, at det kommer an på, hvad det er. Han spørger, om jeg ikke har lyst til at se ham onanere, og jeg ville få 1000 kr. for det. Det har ikke min interesse, siger jeg. Hvad så med 2000 kr., siger han desperat. Jeg siger igen, at det er jeg ikke interesseret i, men at jeg synes, at han skulle gå på internettet – der måtte helt sikkert være nogle fællesskaber, hvor han kunne finde nogle mennesker med samme lyster som ham selv. Bussen kom heldigvis lige som vores samtale var ved at blive afsluttet, og jeg skynder mig ind i bussen, håber at han ikke følger efter mig. Jeg falder sammen på et sæde, hvor det går op for mig, at jeg havde været ekstrem utilpas ved situationen, handlingslammet og at jeg havde brugt en overvenlig overlevelsesstrategi over for manden, fordi jeg ikke havde andre muligheder for at komme hjem andet end med den bus, og ingen andre mennesker var i nærheden – hvis jeg havde sagt fra på en anden måde, var der ingen til at forsvare mig.

Hjemme hos mine forældre fortæller jeg om oplevelsen ved busstoppestedet. Rystede og forfærdede får de mig til at ringe til politiet for at anmelde episoden – de mener, at det er en blufærdighedskrænkelse, og “sådan en mand skal ikke have lov til at gå rundt og spørge folk om den slags grænseoverskridende ting.”

Jeg forklarer politiet episoden over telefonen, en politimand i røret siger: “Nååå, så du kom lige fra en studenterfest, siger du. Hvad havde du på af tøj?”. “Arhh, blufærdighedskrænkelse er vist så meget sagt. Det har også været meget varmt i dag, og unge piger i varmen, du ved. Men ok, vi skal nok holde øje, og hvis vi hører mere om ham her manden, så kontakter vi dig.”

Det blev ikke registreret som en anmeldelse, og jeg hørte aldrig noget.

Jeg var 19. Manden formentlig i starten af 30’erne.