Jeg var på besøg hos min bedste ven. Jeg stod i køkkenet og smurte en mad, da hans fars arbejdskammerat kommer gående ind og giver mig et klask bagi. Jeg bliver så forskrækket at jeg ikke hører, at han samtidig siger noget lummert til mig. (Det sagde en af de andre til mig senere – hvor jeg blev paf over, at ingen tog mig i forsvar) Jeg skynder mig at blive færdig og går op til min ven på hans værelse. Idet jeg går forbi, blinker manden til mig og han og de andre slår en hånlig latter op. Jeg skynder mig op af trappen – og tør ikke gå ned igen, før de er gået. Jeg var 14.

























