I min gymnasiegruppe er det helt normalt at man fra tid til anden udpeger hinanden som éns kæreste for at komme ud af tilnærmelser fra fyre, der ikke forstår et nej, når det står alene. Af en eller anden grund accepteres “nej” først, når det er begrundet med at en anden fyr har patent, hvorimod ulyst ikke er en fin begrundelse. Men tænk at det bare er standard at vi har brug for hinanden sådan, jeg ville nok ikke have lyst til at gå i byen alene – ikke af frygt, men fordi ubehaget over tilnærmelserne er tilpas stort.

























