På vej hjem fra familiefest i Herlev stod jeg på stationen og ventede på toget.
To unge fyre stod i nærheden og snakkede om mig, og den ene fyr spurgte så den anden, om han gad at knalde mig. Der spidsede jeg godt nok ører, og jeg sad bare og tænkte “Det er løgn, hvad er det de siger?”, jeg var rystet.
Den anden fyr svarer så, at han “sgu ikke gider at knalde mørkt kød!” Jeg er ikke dansk af oprindelse.
Så ikke nok med at de var direkte uforskammede, oven i købet var de også racistiske.
Rend mig, narrøve.
En anden gang var jeg taget i byen, og som så mange andre her beretter om, blev også jeg taget på balderne af en halvfuld mand.
For en gangs skyld var jeg hurtig; jeg fik fat om en af hans fingre, og vred den om så han peb og jamrede sig, og så skældte jeg ham ellers ud for at være en klam stodder.
Og så blev JEG smidt ud, fordi jeg forsvarede mig imod HANS overgreb? Hvor fanden er logikken og retfærdigheden i dét lige?
Jeg var rygende arrig, da jeg gik hjem.
Et sted hvor jeg arbejdede, fik jeg at vide at jeg burde klæde mig mere feminint og bruge makeup, jeg var “ikke pæn” når jeg ikke lignede en “rigtig kvinde”, hvad det så end er.
Vedkommende fik kort og kontant at vide at jeg ikke var der for at pynte på hans hverdag og glæde ham, men at jeg var der for at gøre et stykke arbejde (lastbilchauffør), og gøre det godt.
Så var jeg en “sur betonlebbe”.
Jeg krævede så med samme ret, at han barberede sig, tabte 20-30 kilo og fik nogle flotte muskler i stedet, samt at han tog noget stramtsiddende lækkert tøj på. Men næh nej, så var det pludselig ikke sjovt længere. Så kaldte jeg ham en sur stodder. Det blev han så. 😀
Rend og hop, din lille mandschauvinistiske skvaddernakke!
Dertil skal lige siges, at tonen os chauffører imellem var særdeles bramfri, og da gutterne fandt ud af at jeg kunne mit arbejde, at jeg passede det jeg skulle, at jeg gerne gav igen med råt men hjerteligt drilleri – samt at jeg i øvrigt havde humor, ja så var der ingen problemer med gutterne, tværtimod.

























