Det er mærkeligt at tænke tilbage på. En masse oplevelser farvet af skam, som forhindrer dem i at poppe op til overfladen.
– Som folkeskolevennen der var forelsket i mig, og som til videoaftener onanerede ved min side i nattens mørke, når han troede, jeg sov – og ofte med en hånd snigende ind under min dyne. Jeg turde aldrig sige noget (og heller ikke til nogen), men lå i tavshed af frygt.
– En bekendt som jeg havde været ude og drikke øl med et par gange, men som jeg havde forsikret, at jeg altså kun ville være venner, gik også over stregen. En våd aften ender hjemme i ham og hans kammerats lejlighed, hvor vi deler en joint. Jeg bliver absurd skæv og falder omkuld på hans seng, nærmest bevidstløs. Han begynder at kysse mig, og jeg formår ikke at gøre modstand. Før jeg har set mig om, er spirrevippen hoppet ud på toilettet og har hentet et kondom.. han bakser rundt ovenpå mig.. jeg er så træt, så skæv.. skænker det ikke megen tanke, jeg vil bare sove. Efter et par timers søvn forlader jeg forvildet lejligheden og taler aldrig med ham igen. Og det slog mig først efter lang tid, hvor ubehageligt det egentlig havde været…
– En massør skulle pludselig massere mig nøgen og give indre massage, hvilket var meget overvældende og ubehageligt, og jeg lå dér, skrøbelig og bar, ude af stand til at gøre noget. Jeg beroligede mig selv ved, at det måske bare havde været noget tantra-agtig massage (!?!). Men en uge efter ringede manden (50 år gammel) og inviterede mig ud. Jeg visnede. Jeg har aldrig fortalt det her til nogen, fordi jeg skammer mig sådan.
+ En masse andre mere rolige eksempler “lille pige”, “søde lille du”, “hystade”, “det er nok fordi du har din menstruation”…

























