Roskilde Festival er et løssluppent og frimodigt sted – ofte på den gode måde, men af og til desværre også på den grænseoverskridende måde.
Et eksempel: Jeg står alene i sommerkjole og venter på mine venner. Der er mange mennesker foran koncertteltet, men jeg står slet ikke tæt op ad nogen. Bagfra mærker jeg pludselig en hånd mellem mine ben køre fra skridtet og op mellem mine balder. Og så er den forbipasserende fyr væk igen.
Jeg når ikke at reagere på det – og det er først efter et stykke tid, at jeg er klar over, hvor krænket jeg egentlig følte mig.

























