Navn

Så sent som en tidligere undervisningstime i dag lærer vi om den senmoderne genre “femi-krimien”. Den er kendetegnet ved at have kvindelig hovedperson, forfatter eller sat i et “kvindeligt univers”. En uddybende forklaring går helt basalt på, at når en kvinde fortæller en historie om et jalousidrevent mord, så er det en “kvindebog”, hvor når en mand gør, er det en universel historie, og omtales derfor ikke som en “mandebog”, derfor er der heller ingen genre der hedder en “masku-krimi”. jeg er så træt af at kvinder italesættes som en minoritet, så træt af at litteratur (film og andre kulturprodukter) skrevet af kvinder, omhandlende behandles som en niche genre, hvorfor kan en kvindes historie aldrig anses som universel? hvorfor lærer de os den dag i dag, i langt flere fag end de sikkert er klar over, at (kultur)produkter produceret af kvinder, er en subgenre til den af mænd?