En kvinde

Som 16 årig på vej hjem med bussen kom en mand og satte sig overfor mig. Han sad lænet fremad med sin hånd på sit eget ben, og ramte ligesom “tilfældigt” mit ben, men kort efter begyndte han at ae mig på knæet og opad låret. Det var en super ubehagelig fornemmelse, og jeg bad ham om at lade være, men han kiggede på mig med sådan et anklagende blik, som for at sige “jeg gør sgu da ikke noget galt”. Dog stoppede han, men lænte sig istedet tilbage og begyndte at befamle sig selv i skridtet uden på bukserne mens han stirrede på mig. Jeg var mega skræmt, og følte mig fastfrosset. Vi sad ret isoleret bagerst i bussen, men i bagklogskabens klare lys skulle jeg jo bare have sagt/råbt højt og tydeligt at han da var for klam og være gået hen og sat mig i nærheden af nogle normale mennesker, men jeg var bange og følte mig handlingslammet. Jeg var var oprigtigt bange for at han ville følge efter mig og gøre mig mere fortræd. Da jeg selv skulle langt med bussen og af et ret skummelt og mørkt sted, stod jeg af et befærdet sted, mens bussen stadig var i København. Manden rejste sig, og stod i døren og stirrede efter mig til bussen var væk. Jeg tog den næste bus hjem, men blev så igen angst da jeg ved mit bustoppested så den bus jeg havde været med, som kører hen og vender tæt på hvor jeg boede for at køre tilbage til København. Mit hjerte sad i halsen da jeg skyndte mig hjem, og det øjeblik jeg trådte ind af døren derhjemme brød jeg hulkende sammen. Min mor og jeg meldte det til politiet, og politimanden var super sød og tog hændelsen meget alvorligt, men de fandt desværre aldrig frem til hvam han var.