Maria

I min forrige job som jeg forlod for halvandet år siden, fik jeg en ny kollega ca 7 måneder før jeg stoppede.
Det var en fyr midt i 30’erne fra Jylland. Han var fra start af en der gav alle kvindelig kollegaer (vi var kun 11 på kontoret og 9 af os var kvinder) en ubehagelig følelse. Hvorfor kunne ingen af os rigtig sætte ord på i starten. Det startede med små, provokerende ytringer, som han sådan meget stilfærdigt gav udtryk for når vi fx sad til frokost eller drak en øl efter arbejde. Det var ting som at vi kvinder snart havde overtaget hele branchen (turistbranchen), men han var her for at vise os at vi ikke skulle bilde os ind at vi kunne mere end mænd.
I starten slog vi det hen, men efter et par måneder beggyndte særligt jeg at sige fra og give ham igen. Dette førte til at han begyndte at chikanere mig fysisk. Det indebar at han imotiveret listede ind bag mig på mit kontor (hvor jeg sad alene) og begyndte at masere mig og berøre mine skuldre. Hver gang sagde jeg fra og bad ham holde op. Andre ting var at han begyndte at komme ind på kontoret, når jeg havde mit hæve-sænke-skrivebord oppe. Så stillede han sig fuldstændig som limet op af min krop, lagde en hånd på min hofte eller aede mig på ryggen. HVer gang trådte jeg et skridt væk, men han fulgte bare efter. Tilsidst stod jeg klemt op af vindueskarmen og måtte manøvre mig ud med undskyldninger om at skulle på toilettet. Det var utrolig ubehageligt og intimiderende. Manden var enormt høj og jeg følte mig fanget og ydmyget fordi han ikke respekterede mine grænser selv om jeg gjorde det meget klart for ham.

Til samtlig firmaevents kom han altid hen til mig, når han havde fået lidt at drikke og forsøgte at ae mig i ansigtet, holde om mig eller lignende og spurgte hvorfor jeg dog var sådan en kold kælling og havde noget imod ham. Det var dybt ubehageligt.
Jeg sagde altid fra over for ham og at jeg synes han var en klam og at jeg havde en kæreste, men selv hvis jeg ikke havde, ville jeg ikke engang overveje ham om han så var den sidste mand på jorden. Det gjorde det meget værre.

Han begyndte at kommentere på mit udseende stort set dagligt – “næ, se hun har kjole på i dag. Hun ligner næsten en rigtig kvinde” foran vores andre mandlige kollegaer eller hvis jeg mødte ham alene i køkkenet.

Til sidst kunne jeg ikke klare mere og jeg klagede over ham efter 6 måneder. Det kom der ikke det store ud af ud over at han fik en advarsel. Dette førte til at han konfronterede mig med at det måtte være mig der var en “sladrehank” og en “falsk kælling” og han truede med at han ville ødelægge min karriere hos firmaet og sørge for at chefen ikke kunne lide mig længere. Jeg klagede igen over ham og sagde op 1 uge efter.