Jeg er træt af at være et objekt som mænd åbenbart føler de kan kommentere på og berøre efter deres forgodtbefindende.
Det starter allerede i folkeskolen, hvor drengene tror det er i orden at befamle ens bryster og skridt, over gymnasiet med lister over hvem er pigerne der er lækker etc (det er hverken rart at stå på listen eller blive udeladt fordi man sagde til dem, at det ikke var ok).
Det fortsætter på gaden, hvor mænd tror de har ret til at komme med frække bemærkninger, befamle en i bussen, toget eller bare i det offentlig rum, når man går på gaden.
På arbejdspladsen hvor diverse chefer mente det var ok at klappe en bagi (“Du er jo bare studerende her, vær dog lidt frisk”), forsøge at kysse en, når de blev fulde til fester eller forretningsrejser med chefen, hvor han mener det er ok at spørge om man ikke skal med op på hans værelse og “have en tur” efter en forretningsmiddag.
Eller mandlige kollegaer, der generelt bare mener der har ret til at røre ved en fuldstændig uden grund.
Eller chefen der til forberedende møder inden en forretningsrejse til udlandet beder en pakke korte, stramme kjoler, tage rød læbestift på og svimse lidt med numsen “så skal vi nok få den kontrakt”. Og alle mændede i lokalet griner højt af den fantastiske vittighed.
At man en måned efter sin ansættelse får at vide: “Som du kan se ansætter jeg kun smukke, unge kvinder. De kan altid hente kontrakter hjem, så gør det ikke så meget at hovedet ikke er så skarpt. Det skal du tage som en kompliment. Hvis ikke du var lækker, havde jeg aldrig ansat dig på trods af dine gode kvalifikationer”.
Det er trættende at ens krop åbenbart er et tag-selv-bord, hvor man er en kælling etc, hvis man siger fra. At man kun bliver betragtet som et seksuelt objekt, der kun kan bruges til at tilfredsstille deres egne enten seksuelle eller finansielle behov.

























