Julie

Jeg var på arbejde på baren lørdag aften da en af vores stamgæster kommer ind, synligt meget beruset. Flere gange i løbet af aftenen ser jeg ham lægger armen om skulderen på flere piger og hive dem helt ind til brystet. De fleste ser ikke ud til at bryde sig synerligt meget om det, men de siger ikke fra, og beder ikke mig om hjælp. Senere tager han min hånd og vil hive mig ind til sig, men jeg siger at jeg ikke har lyst. “Du ligner en der har været på Center for Voldsramte kvinder” er hans svar. Jeg fortæller ham hvor upassende en kommentar jeg synes det er, og han fortrækker.
Senere lægger han armen omkring en af vores stamgæster der tydeligt siger fra. Efter hun er gået ud for at ryge, lægger han armene om to af vores mandlige stamgæster og udbryder at: “det er helt i orden at kalde en pige for en møgluder hvis hun ikke vil give en sit nummer!”. De to mandlige stamgæster griner lidt forlegent.

Denne historie har dog en positiv slutning! Dagen efter hang jeg ud efter et møde og samme gæst kommer ind af døren. Jeg nåede lige at tænke “Åh nej” inden han spurgte om nogen af os havde været på arbejde lørdag aften. Jeg sagde ja, og han lagde to plader chokolade og et brev foran mig og sagde at han var rigtig ked af det. I brevet stod der at han ikke kunne huske noget fordi han var så fuld (surprise), men at hans ven havde fortalt at han havde opført sig grimt og det var han frygtelig ked af det. Det var første gang jeg oplevede en dybfølt undskyldning, og det var rigtig dejligt.