Tror næsten ikke jeg kan tælle hvor ofte jeg har oplevet, at mænd, fremmede mænd som jeg ikke har henvendt mig til, synes de har ret til at, tage fat i mig, råbe af mig eller på anden måde føle at de har ret til rør ved min krop. Men min krop er min. Jeg har ventet i evigheder på at vi, kvinde kønnet skulle blive hørt og tager alvorligt i forhold til dette problem. Problemet starter i hverdags-sproget, hvor vi joker med kvinden og med kønsroller. Det starter med retorikken men nogen mænd kan ikke sætte grænsen der.
Min først oplevelse var da jeg var 14år og tog en taxa, han kørte ind på en parkeringsplads, og vendt sig om mod mig på bagsædet, jeg vidste godt hvad klokken var slået, så jeg åbnede døren og løb, løb alt hvad jeg kunne, og slap væk. Jeg er ikke stor af bygning og jeg føler at jeg for nogle mænd udstråler “nemt bytte” og dette har forfulgt mig siden jeg var 14. Idag er jeg 31 år og oplever stadigt at blive krænket. Senest på mit arbejde hvor jeg af en kunde blev presset op mod disken mens ham holdt på mine hofter. Jeg er i dag stærkere og tør sige fra,men jeg er stadig ikke den højeste i verden og det er svært at skulle forsvare sig selv når man bare er 1,62. Tænk hvis størrelsen ikke betød noget, tænk hvis jeg ikke behøvede at udstråle, “jeg er for lille til at gøre modstand”.

























