Mor

I 6. klasse udviklede der sig en tendens blandt drengene i min datters klasse: De begyndte at tage sig fysiske friheder mht. pigernes kroppe, f. eks. holdt 3-4 drenge en af pigerne fast, mens en dreng befamlede hende i skridtet og på brysterne eller åbnede hendes bh. Det gik ud over forskellige piger, men det skete hver dag. Pigerne vidste aldrig, hvem det blev i dag. De sagde heller aldrig fra eller inddrog forældre eller lærere.

Der begyndte også at komme kommentarer på pigernes udseende: Du er fed. Du er grim. Det tøj kan du ikke tillade dig at gå i. Man kan se din fede mave osv.
En dag trak lederen af drenggruppen en pose ned over hovedet på min datter og holdt den fast, hvorefter han sagde : “Nu har jeg gjort verden en tjeneste!”

Op til sommerferien i 6. klasse sidste år spiste min datter mindre og mindre. Hun har stort set ikke været i skole siden november- jeg har ikke været på arbejde siden oktober. Hele 7. skoleår er druknet i hendes anoreksi. Hun kommer ikke til at holde fødselsdag eller konfirmation foreløbig, for hun er simpelthen for syg. Vi kan ikke tage til familiefester, til frisøren eller ud at spise, som de fleste andre mennesker kan. Hendes puls er meget lav, hendes hjerte bliver undersøgt jævnligt, fordi lægerne er bange for, at det skal tage permanent skade.
Men det værste er de psykiske skader.

Jeg vil faktisk påstå, at min datters liv i hvertfald pt. er ødelagt af Hverdagssexisme. Og på en måde er hele vores families liv også i ruiner pga. det.
Vi kæmper videre, og jeg tror stadig på, at hun kan blive rask igen.
Men jeg tror ikke, de psykiske ar nogensinde går væk.