Jeg var fornyelig studentermedhjælper i en økonomiafdeling. Jeg elskede kollegaerne og jobbet, men efter et års tid skulle en af dem på barsel. Der blev ansat en barselsvikar, en herre på min fars alder (han havde i hvert fald to piger på min alder, så det regnede jeg med). Jeg havde to episoder med ham:
1. Vi sidder til frokost, hele afdelingen, og hyggesnakker. Jeg fortæller at jeg skal arbejde på en messe den kommende weekend, og han spørger, “er det topløs betjening?”. Der blev helt stille, og jeg fik sagt et meget undrende “nej?!”, hvortil han siger, “nå ja, det kunne da godt være”. What?
2. Står og snakker med en kollega som tilfældigvis sidder ved siden af ham. Jeg skal igen på messe og servere, og pludselig spørger han om vi har sådan nogle små lårkorte nederdele på, når vi løber rundt. Igen, totalt i chok, siger jeg nej. Min (kvindelige) kollega griner og siger, “det kunne da være meget fint hvis I gjorde det”. Jeg er i chok, og går min vej.
Disse tilfælde gjorde at jeg konsekvent undgik ham. Jeg spurgte ham aldrig om hjælp til arbejdet, og hvis jeg blev bedt om at gå til ham, undgik jeg det. Jeg var ikke bange for ham fysisk, men jeg ville simpelthen ikke have flere kommentarer. Snakkede med en veninde om det, og hun udtrykte at det var sexchikane, og jeg burde gå til min chef. Jeg fandt ud af at jeg ikke var den eneste der havde fået sådanne kommentarer, og de sidste par måneder jeg var der, sagde han næsten ingenting. Er sikker på min chef har fået nys om det, og gav ham en skideballe (hun er ret sej).

























